Det kan være svært at regne ud, hvordan man skal få venner i en højmoderne og elektronisk hverdag, hvor flere og flere tilbringer tid isoleret bag en skærm.
Der er dog flere muligheder – og måske kan skærmen endda blive en af løsningerne?
Læs med i denne artikel få nogle gode ideer til, hvordan du kan bringe nye venner ind i dit liv.
Gennem sport
Det er en rigtig god idé at gå til en form for sport, hvis man gerne vil lære flere mennesker at kende. Herigennem – især hvis det er holdsport – kan man nemlig virkelig møde mange mennesker. Og måske nogle af disse kan blive til gode venner?
Det kan også være en god idé eventuelt at deltage i nogle konkurrencer gennem din sport. På den måde kan du styrke dit netværk endnu mere. Og så er det desuden bare sjovt at udfordre sig selv nu og da.
Arbejde og skole
En oplagt måde hvorpå, vi også kan skabe gode venskaber, er gennem vores skole og arbejde. Det er trods alt ofte her, hvor en stor del af os tilbringer vores tid. Og det er derfor også her, hvor vi har bedst mulighed for at skabe venskaber.
Det kræver dog også, at man gør noget ud af at komme i kontakt med de andre. Det er ikke nok blot at hyggesnakke i frokostpausen. Udveksl gerne kontaktinformationer og begynd at mødes udenfor skole eller arbejde også.
Datingsiderne
Er du ikke ligefrem den sportslige type eller møder du ikke så mange mennesker igennem skole eller arbejde, som du lige ”klikker” med, så er datingsiderne faktisk et oplagt sted at finde nye venner.
Det har flere og flere efterhånden opdaget og derfor er der også langt flere som i dag benytter disse sider til at lede efter mennesker, som de kan danne nye relationer og venskaber med.
Ved at benytte datingsiderne bliver tiden bag skærmen pludselig til en bonus i processen med at lede efter venner i stedet for at blive en hæmsko.
Du skal gøre en indsats
Uanset hvilken metode, som ligger bedst til dig, så er det fælles springpunkt, at man selv skal ud at gøre en indsats for at finde sig nogle nye venner – de kommer meget sjældent dumpende sådan helt af sig selv.